tirsdag den 3. december 2013

Vilde instinkter



Som i nok allerede nu har fundet ud af, så elsker jeg hunde. Jeg elsker at lege med dem, træne dem, putte med dem og alt det der. Men uanset hvor meget jeg nyder hundenes selskab, så husker jeg altid på, at de jo engang var vilde dyr. 

Ulven er et rovdyr der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Den holder til i skove, hvor den lever i et kobbel (en stor flok).
Forskere mener, at for omkring 15.000 år siden begyndte ulvene at opholde sig i nærheden af menneskenes bopladser. Siden den tid, begyndte menneskerne på udvælgelsen af ulve der var mindre aggressive, mindre nervøse, mindre territoriale, og med et svagere rovdyrinstinkt. Og resultatet af dette var tamhunden. Når du sammenligner hunden med ulven, minder hunden faktisk meget om de unge ulve. Lad mig forklare hvorfor. Når ulvene er unge er de legesyge, de kan tilpasse sig og er i stand til at danne et bånd til andre arter. Den unge ulv vil endda let tage imod instrukser, og er også langt mindre territorial og mindre aggressiv. Nu tænker du sikkert, at ulven lyder præcis som en hund. Men det kan stadig være svært at forstille sig, at forfædrene til ens egen hund, er den store vilde ulv. Især om hunderacer som chihuahua, gravhund, mops osv. Men selvom udseendet ikke altid minder om hinanden, har ulve og hunde stadig 80 % fælles adfærd og instinkter. Disse instinkter er b.la. jagtinstinktet, flokinstinktet og vogterinstinkt. Herudover bruger hunde ligesom ulve lydsprog, duftsprog, samt et højt udviklet kropssprog. Dette betyder, at de kan læse vores signaler meget tydeligt. Det er derfor, at du ikke kan snyde din hund til at tro du er glad, da du udsender nogle signaler med sit kropssprog der indikerer at du ikke er glad, som hunden opfanger med stor nøjagtighed. Udover kropssprog udsender vi også dufte igennem huden. Hvis du derfor f.eks. er aggressiv eller angst, vil din hund kunne lugte det på dig. Normalt er ulve meget menneskesky, men hvis ulven, ligesom hundene, kan lugte svaghed, kan de godt finde på at angribe. Dette gælder især for små børn. Det er derfor meget vigtigt, at man respekterer hunde. Disse vilde instinkter kan tit ses hos hunde der ikke har  fået en ordenlig opdragelse. Jeg mener derfor, at det er ekstrem vigtigt, at man altid har i baghovedet, at man faktisk har med et dyr at gøre. Du kan ikke bare fortælle dem, hvordan de skal opføre sig ligesom du kan med et barn. Der skal en masse træning og disciplin til for at beholde det tamme i dem, for hvis de føler sig bange eller truet på nogen måde, kan deres vilde instinkter sætte ind, og så er der ikke langt fra tamhund til ulv.


mandag den 18. november 2013

Førstegangs hundeejer


Når du vælger din første hund er det vigtigt præcis at finde ud af, hvad det vil sige at være hundeejer. Alt for mange køber en hund uden rigtig at tænke over det ansvar man lige pludselig står med, hvilke tit fører til aflivning af hunden inden den er fuldvoksen. Mellem 10.000 og 15.000 hunde bliver aflivet hvert år, fordi ejeren ikke har været klar til det. Typisk aflives hundene fordi ejeren alligevel ikke havde tid til den, den var for svær at opdrage, eller fordi den var destruktiv. Alt for mange sunde og raske hunde bliver aflivet pga. det. Og hvis ikke hunden bliver aflivet, så bliver den smidt af på et dyreinternat, og får måske eller måske ikke et nyt hjem. Dette er ikke hundens skyld men ejeren. I begyndelsen af efteråret fulgte jeg med i serien om Rødovre Dyreinternat, og sjovt nok var der i hvert afsnit altid nye hunde der var kommet til, da deres ejere ikke kunne tage sig af dem. Jeg mener, at som hundeejer har du et ansvar over for din hund. En hund er ikke en genstand du bare kan smide ud, når du synes den bliver for besværlig eller bare ikke længere gider den længere. Som ny hundeejer er det derfor super vigtigt, at gøre sig klar på hvad det indebærer at have en hund. Inden du skaffer dig en hund, bør du vide hvad det kræver at have en hund. Det er selvfølgelig vigtigt at læse grundig op på de forskellige racer der er, men det er også vigtigt, at du finder ud af hvad det koster at have en hund og om det overhovedet passer ind i din økonomi. Har du råd til maden, legetøjet og alle dyrelægebesøgene? Hvis du har en stor hund på lidt over 40 kilo, vil det nok komme til at koste dig over 11.000 kroner årligt! Men pengene er selvfølgelig ikke det eneste du skal have styr på. Du skal også tænke dig godt om, om du virkelig har tid til en hund. At have en hund betyder gåture i alle slags vejr, såsom regnvejr og snestorme. Intentionerne starter altid ud gode, men når så vejret bliver dårligt, bliver det tit bare til en tur ud i haven. Alle hunde har brug for motion, og hvis ikke de får det, kan det føre til adfærdsproblemer, og hunden kan ende med at lade sin energi gå ud over dine møbler. At have en hund betyder gåture mindst 1 time dagligt. Nu kan du så tænke på, hvilken hund du skal skaffe dig, hvilke nok er den vigtigste ting at ramme rigtigt. Først skal du beslutte dig, om du vil have en ren race eller en blandingshund. Begge har fordele og ulemper, som du burde læse op på. Med en blandingshund ved du aldrig rigtig hvilken slagt hund du får, men de er til gengæld normalt billigere når det kommer til besøg hos dyrelægen. Racehunde derimod, kan du sætte dig præcis ind i, hvilken hunderacer der ville passe perfekt til dig. Når du vælger hvilken hunderace du vil have, er det vigtigt at finde ud af, hvor aktiv hunderacen er, hvor stor den bliver, og om den er selvstændig eller er ved din side konstant, og så vide hvad du kunne tænke dig i en hund. Nu er du så klar til at blive hundeejer! Det er ekstremt vigtigt at gøre alle disse ting, for vi behøver ikke flere hunde der bliver aflivet fordi de har en uansvarlig ejer. Husk at der er så mange hunde ar vælge i mellem, så det er vigtigt at tage sig god tid. Hvis du gør dette kan du ende med en ny bedste ven!



mandag den 11. november 2013

Ny hundelov tak!



Ifølge den danske hundelov, er der 13 hunderacer som man hverken må besidde eller avle på. Disse hunderacer er blevet forbudt, da nogle mener, at de er mere aggressive end andre hunde. Men der er flere og flere dyrlæger og hundeadfærdsbehandlere, der har konkluderet, at der ikke er nogen hunderacer der er mere aggressive end andre. Hundelovens liste over de forbudte hunderacer, er også blev lavet, da der har været nogle episoder, hvor mennesker eller dyr, er blevet overfaldet af de såkaldte muskelhunde, men af de 13 hunderacer der er forbudte, har 8 af dem aldrig skambidt hverken mennesker eller dyr i Danmark. Jeg forstår derfor ikke, hvordan disse ulovlige hunderacer kan blive ved med at være ulovlige… Det er ikke hunderacernes skyld men ejernes. Grunden til, at folk har haft nogle dårlige episoder med muskelhunde, er fordi, at mange ejere af disse hunde ikke tager sig ordenligt af dem. De bruger dem normalt kun som vagthunde eller kamphunde - de opdrager dem altså til at være voldelige. SF har forslået, at alle hundeejere skal have et såkaldt ”hundekørekort”, hvilke jeg synes er en vildt god idé. For det vil betyde, at kun egnede hundeejere, kan få lov til at have hund. Hvis det stod til mig, skulle listen over ulovlige hunderacer afskaffes med det samme. Denne lov går jo ikke kun ud over hundene, men også ud over alle dem der har en af de 13 hunderacer, men som godt kan finde ud af at tage sig af dem. I stedet for at kæmpe for at få udryddet hunde, burde man kæmpe for, at få udryddet dårlige hundeejere! Nedenunder ses listen over de forbudte hunderacer, med et link vedhæftet til hver race.
De 13 ulovlige hunderacer er:
  1. Pitbull Terrier
  2. Tosa Inu
  3. Amerikansk Staffordshire Terrier
  4. Fila Brasileiro
  5. Dogo Argentino
  6. Amerikansk Bulldog
  7. Boerboel
  8. Kangal
  9. Centralasiatisk Ovtcharka
  10. Kaukasisk Ovtcharka
  11. Sydrussisk Ovtcharka
  12. Tornjak
  13. Sarplanina  


    Op mod 1000 mennesker der demonstrerer imod hundeloven