mandag den 11. november 2013

Ny hundelov tak!



Ifølge den danske hundelov, er der 13 hunderacer som man hverken må besidde eller avle på. Disse hunderacer er blevet forbudt, da nogle mener, at de er mere aggressive end andre hunde. Men der er flere og flere dyrlæger og hundeadfærdsbehandlere, der har konkluderet, at der ikke er nogen hunderacer der er mere aggressive end andre. Hundelovens liste over de forbudte hunderacer, er også blev lavet, da der har været nogle episoder, hvor mennesker eller dyr, er blevet overfaldet af de såkaldte muskelhunde, men af de 13 hunderacer der er forbudte, har 8 af dem aldrig skambidt hverken mennesker eller dyr i Danmark. Jeg forstår derfor ikke, hvordan disse ulovlige hunderacer kan blive ved med at være ulovlige… Det er ikke hunderacernes skyld men ejernes. Grunden til, at folk har haft nogle dårlige episoder med muskelhunde, er fordi, at mange ejere af disse hunde ikke tager sig ordenligt af dem. De bruger dem normalt kun som vagthunde eller kamphunde - de opdrager dem altså til at være voldelige. SF har forslået, at alle hundeejere skal have et såkaldt ”hundekørekort”, hvilke jeg synes er en vildt god idé. For det vil betyde, at kun egnede hundeejere, kan få lov til at have hund. Hvis det stod til mig, skulle listen over ulovlige hunderacer afskaffes med det samme. Denne lov går jo ikke kun ud over hundene, men også ud over alle dem der har en af de 13 hunderacer, men som godt kan finde ud af at tage sig af dem. I stedet for at kæmpe for at få udryddet hunde, burde man kæmpe for, at få udryddet dårlige hundeejere! Nedenunder ses listen over de forbudte hunderacer, med et link vedhæftet til hver race.
De 13 ulovlige hunderacer er:
  1. Pitbull Terrier
  2. Tosa Inu
  3. Amerikansk Staffordshire Terrier
  4. Fila Brasileiro
  5. Dogo Argentino
  6. Amerikansk Bulldog
  7. Boerboel
  8. Kangal
  9. Centralasiatisk Ovtcharka
  10. Kaukasisk Ovtcharka
  11. Sydrussisk Ovtcharka
  12. Tornjak
  13. Sarplanina  


    Op mod 1000 mennesker der demonstrerer imod hundeloven

Ingen kommentarer:

Send en kommentar